Testamente

Et testamente er et juridisk bindende dokument, som for­tæller, hvad du ønsker, der skal ske med dine ejendele, når du dør. Reglerne for testamenter i Danmark blev fastlagt i Den Danske Lov i 1683.

Et testamente vil typisk blive oprettet hos en advokat, da en advokat kan garantere, at alle de juridiske betingelser er op­fyldt og at testamentets indhold passer til dig og dine ønsker og behov. En advokat kan også sikre, at der ikke opstår tvivl, når arven skal fordeles. For at oprette et testamente skal du være fyldt 18 år og være ved dine fulde fem. 

Der findes tre måder at oprette et gyldigt testamente på: notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente. Typerne har intet at gøre med indholdet, men er blot et udtryk for, hvordan testamentet er gjort gyldigt. 

Et nødtestamente er et testamente til brug i nødstilfælde, hvor det f.eks. ved alvorlig sygdom er nødvendigt med en hurtig underskrift.

Hvad står der i et testamente?

Et testamente er et skriftligt dokument, hvor det fremgår, hvem der skal arve, eventuelt, hvad de skal arve, og hvor meget de skal arve. Det involverer både ejendomme, per­sonlige ejendele og formue.

I testamentet kan du også skrive, hvordan arvefordelingen skal være, hvis du har både børn og stedbørn. 

Du har mulighed for at lave begrænsninger for arven. Det kan være særejebestemmelser, båndlæggelse og suc­ces­sions­rækkefølger. Her bestemmer du over arven, og hvordan den skal forvaltes – også efter din død. Det er vigtigt, at man her vælger de rigtige løsninger. Hvis du ønsker beg­ræns­ninger i arvingernes råderet over deres arv, anbefaler vi klart at få rådgivning hos en advokat.

Hvis du ønsker, at hele eller dele af din friarv skal gå til velgørende organisationer, skal det også indskrives i dit testamente. Som enlig uden børn er det faktisk en fordel at donere til velgørende organisationer, da det nedsætter den høje afgift dine arvinger skal betale.

Sidst men ikke mindst kan et testamente også indeholde andre forhold end arv, ejendele og formue. 

Har du eksempelvis et ønske om vedligeholdelse af dit gravsted, så er det i dag en væsentlig økonomisk disposition, og det kan være relevant, at det står i dit testamente. Du kan også skrive, hvordan du ønsker, at dit dødsbo skal blive behandlet.

Det er muligt at ændre eller tilbagekalde et testamente. Det er en god idé, at der står i testamentet hvilke rettigheder, der er til dette. Det kan også bestemmes i et testamente, at det ikke kan ændres.

Hvis du ikke har skrevet et testamente 

Hvis du ikke opretter et testamente, fordeles din arv efter arvelovens regler og arveklasser. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i din familiære situation. Fordelingen af arven afhænger af, om du er gift, har børn, samlever eller er enlig.

Det giver god mening at oprette et testamente, hvis du ønsker at have indflydelse på, hvem der skal arve efter dig. 

Det er også en god idé at lave et testamente, hvis du og din samlever har købt hus uden at være gift. Ved et huskøb forpligter I jer økonomisk til hinanden uden at være sikret rent juridisk, hvis en af jer dør. Når I ikke er gift, arver I nemlig ikke efter hinanden, og det kan få store økonomiske konsekvenser for den længstlevende.

Prisen for et testamente afhænger af, hvilken advokat du vælger samt kompleksiteten af dit testamente. Typisk vil prisen for et testamente være mellem 4.000-8.000 kr. hos en advokat. 

I dag tilbyder flere hjemmesider online testamenter til lave priser. Vi vil dog altid anbefale, at du benytter en advokat i forbindelse med oprettelse af dit testamente. På den måde sikrer du, at det, der bliver skrevet, er tilpasset netop din situation og ikke blot er en standardskabelon. Og vigtigst af alt så sikrer du, at dit testamente er korrekt udfyldt, gyldigt og ikke medfører nogen tvivl.

Hvorfor oprette testamente?

Ved dødsfald kan du med et testamente sikre dig, at arven tilfalder dem du ønsker. Dette gælder uanset om du er gift, lever papirløst eller alene. Har du ikke taget stilling til spørgsmålet om, hvem der skal arve dig, når du dør, kan det nemlig få alvorlige økonomiske konsekvenser for dem, du efterlader. Faktisk kan din ægtefælle eller samlever risikere at skulle gå fra hus og hjem, hvis der ikke er orden i papirerne. Med et testamente sikrer du, at din ægtefælle kan blive boende i huset - selvom børnene arver halvdelen ifølge arveloven.

Hvis du ikke har oprettet et testamente, gælder arveloven, og så er det ikke dig selv, men derimod arveloven der fastlægger, hvordan arven skal fordeles. Med et testamente råder du selv over fordelingen af din arv med forbehold for tvangsarv til børn og ægtefælle.

Testamente - kom godt i gang

Vi oplever desværre ofte at testamenter er udarbejdet uprofessionelt og derfor ofte resulterer i en række tvister og komplikationer i forhold til arveloven, når arven skal fordeles. Medlem- merne af Danske Arveretsadvokater er specialister i at udarbejde testamenter. Vi kan vejlede dig om dine muligheder og give gode råd om besparelse af boafgift og skat. Vi har erfaringen med udarbejdelse af testamenter, som sikrer en ukompliceret fordeling af arven.
Kontakt en advokat fra Danske Arveretsadvokater og få et uforpligtende tilbud på et testamente.

Find en arveretsadvokat

Testamente hvis I er gift

Selvom du og din partner er gift, arver I ikke automatisk alt efter hinanden ved dødsfald. Ifølge arveloven arver børnene halvdelen af det, der falder i arv med det samme. I et testamente kan arven fordeles, således at ægtefællen får en større andel end fastsat i arveloven, på bekostning af børnene. Det kan betyde, at den længstlevende ægtefælle kan blive i boligen. Det betyder også, at man i testamentet kan planlægge opdelingen mere smidigt ved at bestemme, hvem der har ret til hvilke genstande. Med et testamente kan I derfor sikre hinanden og selv bestemme, hvordan arven fordeles.

Testamente hvis I er ugift

Der kan være flere grunde til, at man har valgt at leve sammen som ugifte. Men man skal være opmærksom på, at det har nogle konsekvenser i tilfælde af dødsfald. Er du og din partner ikke gift, er jeres samliv ikke reguleret af regler i arveloven, og I arver derfor ikke hinanden ved dødsfald. Ønsker I at sikre hinanden, er det nødvendigt at oprette et testamente. Er der ikke oprettet testamente, fordeles arven ud fra arveloven til eventuelle livsarvinger - og ikke til samleveren.
   
Lever I sammen papirløst, bør I oprette testamente til fordel for hinanden, ellers er der ingen arveret mellem jer indbyrdes. Det gælder, uanset om I har børn eller ej, og uanset hvor længe I har boet sammen.

Efter 2 års samliv skal man ikke betale tillægsboafgift, men alene boafgift af arven mellem papirløse. Denne regel betyder ikke, at der automatisk opstår arveret efter mere end 2 års samliv, idet arveretten kun opstår i kraft af et testamente.

Udvidet samlevertestamente

Du og din partner har også mulighed for at oprette et såkaldt “udvidet samlevertestamente” – forudsat, at I har fælles børn eller har boet sammen i 2 år på dødstidspunktet. Via et udvidet samlevertestamente, kan I selv bestemme, at I vil stilles som om I er ægtefæller i arveretlig henseende.

Alene

Er du alene og ikke efterlader dig livsarvinger eller ægtefælle kan du via et testamente frit bestemme, hvem der skal arve dig. Bestemmer du ikke noget i et testamente og er din nærmeste efterlevende familie fætre/kusiner arver statskassen det du efterlader dig. Hvis du vil undgå dette skal du oprette et testamente.

Hvordan opretter man et testamente?

De forskellige arveregler er komplicerede, og ofte er det ikke noget, du selv kan løse. Testamentet skal tage udgangspunkt i netop din situation og udformes på en sådan måde, at der ikke er nogen tvivl den dag, arven skal fordeles. Et testamente er kun gyldigt, hvis det er underskrevet af en notar - notartestamente - eller af to vidner - vidnetestamente. 

Hvordan laver jeg et børnetestamente?

Et børnetestamente kan både laves som et selvstændigt doku­ment, men det kan også indgå som et punkt i et almindeligt testamente. 

Vi anbefaler, at du får en advokat til at lave dit børne­testa­mente. En advokat sikrer, at børne­testamentet inde­holder de rigtige ting og er gyldigt. 

Notartestamente

Langt de fleste, der får udarbejdet et testamente, får hjælp fra en advokat til at sikre, at testamentet passer på de ønsker og økonomiske forhold, som de har. Arvereglerne kan være vanskelige at gennemskue, men indeholder også mange muligheder for at sikre den rette deling. Det kræver god rådgivning fra en arveretsadvokat at sikre den rigtige løsning.

Et notartestamente er et testamente der oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar på det lokale dommerkontor. Notaren hjælper dig ikke med at udfærdige selve testamentet, men noterer det i et register over notartestamenter.

Derved kan du sikre, at testamentet altid vil komme for dagens lys, og at de ønsker du har udtrykt i testamentet, bliver opfyldt. Det koster 300 kr. at få testamentet stemplet hos en notar. Har du ikke mulighed for at tage hen til notaren, kan notaren komme hjem til dig mod betaling af transportudgifterne. 

Vidnetestamente

Hvis du ikke ønsker at oprette dit testamente ved en notar, eller ikke tidsmæssigt har mulighed herfor, kan du oprette et testamente for to vidner. Ved et vidnetestamente sparer du notarialgebyret på 300 kr., men til gengæld er risikoen for, at testamentet bliver tilsidesat, langt større. Derudover er der også en større risiko for at testamentet bliver væk, da det kun findes i ét eksemplar.

For at vidnetestamentet er gyldigt, er der en række betingelser, der skal være opfyldt:

  • Testator skal skrive under på testamentet, mens begge vidner samtidig er til stede.
  • Vidnerne skal straks skrive under som vidner
  • Vidnerne skal være fyldt 18 år og myndige.

Pensioner og testamente

Når du opretter en forsikring eller en pensionsordning, kan du enten ved selve tegningen eller på en senere tidspunkt ind­sætte en begunstiget. At du indsætter en begunstiget betyder, at du træffer bestemmelse om, hvem der skal modtage en eventuel udbetaling fra forsikringen/pensionen, når du afgår ved døden. 

Indsætter du ikke aktivt en begunstiget på ordningen vil en eventuel udbetaling ske til din ”nærmeste pårørende”.  

Hvem er min nærmeste pårørende?

Nærmeste pårørende anses ifølge forsikringsaftaleloven/­pensions­opsparings­loven for at være din ægtefælle eller sam­lever. Hvis ikke du efterlader dig ægtefælle/samlever, er din nærmeste pårørende dine børn, alternativt dine arvinger i øvrigt.

Det vil altså sige, at hvis du ikke efterlader dig ægte­fælle, samlever eller børn, er udgangspunktet, at det er dine forældre, der modtager summen med halvdelen hver.

Særligt i forhold til samlevende skal du være opmærksom på, at der gælder nogle særlige regler både i forhold til, hvornår man anses for samlevende, og i forhold til, hvornår ordningen er oprettet (før/efter 2008). For at undgå tvivl bør du således aktivt indsætte din samlever som begunstiget.

Hvordan indsætter jeg en begunstiget?

Indsættelse sker ved henvendelse til forsikrings- eller pen­sions­selskabet. Det kan ikke gyldigt ske i et testamente. 

Ønsker du, at udbetalingen skal båndlægges f.eks. til mod­tageren fylder 21. eller 25. år skal også dette meddeles sel­skabet og indføres i policen.

Du kan imidlertid ved testamente træffe bestemmelse om, hvorvidt den udbetaling der kommer fra pensionen/­for­sik­ringen skal være modtagerens særeje. Du kan læse mere om de forskellige former for særeje under ”særeje”.

Giv testamentet et tjek

Alting forandrer sig. Derfor er der gode grunde til at få testamentet set efter af en advokat med jævne mellemrum. Måske har du fået børn. Måske er du blevet skilt. Købt hus. Måske er formuen vokset. Eller måske er arvereglerne ændret.

Har du allerede et testamente, er det derfor en god ide at få det gennemset jævnligt af en specialiseret advokat – ca. en gang hvert 3. år.

Find din nærmeste arveretsadvokat.

Acceptér cookies fra dette site

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser.

Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs om Danske Arveretsadvokaters cookiepolitik her

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies