Cases

Arverettens anvendelser i praksis

Mange familier er sammenbragte og består af børn fra tidligere forhold. Når det handler om dine, mine og vores børn og hvem der arver hvad, er det et kompliceret regnestykke, der let kommer til at tilgodese nogle arvinger på bekostning af andre.

Hvem arver mest?

Thomas og Signe møder hinanden da de begge er sidst i 30’erne. Signe har en enkelt datter, Sofie, og Thomas har to børn, Laura og Mathias. Efter et par år vælger Thomas og Signe at blive gift således de kan sikre hinanden økonomisk hvis den ene pludselig skulle gå bort. De får dog ikke lavet et testamente hos en advokat, da de føler at så længe at de er gift, har de sikret hinanden økonomisk.

Et år efter går Thomas bort. Thomas og Signe har på dette tidspunkt sammen en formue på 600.000 kr. Da Signe ejer halvdelen af formuen, er det kun Thomas’ 50% af formuen, altså 300.000 kr. der skal nedarves. De 300.000 kr. skal Signe arve 50% af, og Thomas’ to børn, Laura og Mathias skal dele de resterende 50%. Signe ender altså med 450.000 kr. og Laura og Mathias med 75.000 kr. hver. Udover dette er det naturligvis også Signe der arver Thomas’ pensionsmidler og livsforsikring, der beløber sig til 1.375.000 kr. Signes egen datter, Sofie, arver på nuværende tidspunkt ingenting.

Når Signe engang går bort vil Sofie, altså Signes særbarn, være enearving. Sofie vil altså arve hele sin mors formue, inkl. de penge som Signe arvede fra Thomas, da han gik bort. Ydermere vil hun arve sin mors pensioner der beløber sig til 750.000 kr. Hun vil også arve de eventuelle rester fra Thomas’ pensionsmidler og livsforsikring, da de er en del af hendes mors formue. Sofie kan altså stå tilbage med en arv på 2.575.000 kr, hvorimod Laura og Mathias blot vil have arvet de 75.000 kr. hver, fra da deres far gik bort.

Hvis dødsfaldene var sket i modsat rækkefølge, og Signe var gået bort først havde det været meget anderledes. I så fald havde Sofie arvet 150.000 kr. og Laura og Mathias havde hver arvet 1.287.500 kr.

Der er således stor forskel på hvad Sofie, Laura og Mathias arver, og det hele beror på en tilfældig rækkefølge af hvem der dør først. Den eneste måde at omgå denne skævvridning er ved at skrive et testamente. Ved at skrive testamente kan man sidestille begge parters børn, men et testamente kan også bruges til at tilgodese sine egne eller sin ægtefælles børn.

Find din nærmeste arveretsadvokat

 

Uskiftet bo

Skal man sidde i uskiftet bo når ægtefællen dør?

Når den ene ægtefælle dør, kan den anden ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at boet efter den afdøde ikke bliver gjort op, hvorfor der ikke skal opdeles og uddeles nogen arv.

Denne løsning kan sikre, at den længstlevende ægtefælle ikke bliver tvunget til at flytte fra sit hjem eller komme i økonomisk klemme. Dog medfører det at sidde i uskiftet bo også nogle ulemper. Den længstlevende ægtefælle kan blandt andet ikke gifte sig igen før boet er skiftet.

Nedenfor er et eksempel på en situation, hvor den længstlevende ægtefælle har været nødsaget til efterfølgende at skifte boet.

Uskiftet eller skiftet bo?

Anette mistede Niels for 3 år siden. De har sammen børnene Line og Andreas. Da Niels gik bort var Anette og begge børn enige om at det var bedst for Anette at sidde i uskiftet bo, således hun kunne blive boende i sit hus og fortsat havde en fornuftig økonomi. Anette har dog siden følt, at børnene interesserede sig meget for hendes økonomi og hvordan hun forvaltede sine penge.

Nu har Anette mødt Søren, som hun gerne vil købe hus og flytte sammen med. Anette vil derfor gerne have skiftet boet for at minimere børnenes indblanding i hendes økonomi.

Fordi Anette og Niels i sin tid intet testamente havde, skal boet opdeles efter arveloven. Det betyder at Anette allerede ejer 50% af deres samlede formue, og Niels’ 50% af formuen skal fordeles ved at Anette arver halvdelen af hans andel, og deres to børn skal dele den anden halvdel. Boet bliver skiftet med den formue der er i boet nu, så den yderligere værdi der er opsparet i huset i den periode hvor Niels har været død, tæller ligeledes med når der skal deles arv.

Hvis Anette og Niels i sin tid havde skrevet et testamente, kunne den formue der skulle nedarves til børnene ved skiftet af boet, have været helt ned til 1/16 af den samlede formue. Niels og Anette kunne altså have sikret sig, at boet kunne være skiftet ved Niels’ død uden det ville have haft en mærkbar økonomisk indvirkning på Anettes situation.

Find din nærmeste arveretsadvokat

 

 

Digital Arv

Hvad sker der med dit digitale liv når du dør

Den senere tid har der været stor fokus på, hvad der ske med ens digitale liv den dag man afgår ved døden. En undersøgelse foretaget af Landsforeningen Liv og Død i start 2016 viser, at 48 % af de adspurgte ønsker at tage deres digitale liv med sig i grav

Ønsker du også at dit digitale liv tages med dig i graven, og hvordan sikrer du dig at dine ønsker efterkommes.

Statistik om digital arv

Hvert år dør ca. 52.000 danskere. I gennemsnit har hver dansker 25 sociale konti. Facebook har på verdensplan over 1,5 milliard brugere. Det skønnes, at der aktuelt på Facebook alene er mindst 30 mio. såkaldte døde profiler. 67 % af alle danskere har en Facebook profil, 24% en Instagram-profil, 24 % en LinkedIn-profil og 10 % en Twitter profil. YouTube har på verdensplan over 1 milliard brugere og flere og flere producerer indslag, som de modtager betaling for.

Hvad skal du være opmærksom på i forhold til din digitale arv?

Når man taler om ”din digitale arv” dækker det over en række aktiviteter, f.eks. e-mail konti, konti på sociale medier, clouding tjenester, hjemmesider, blogs, domænenavne, bitcoins, online karakterer i computerspil med tilknyttede indbetalings/opsparingskonti, onlinekonti hos spiludbydere/kasinoer osv.

Når man taler om sikring og behandling af digital arv, er det imidlertid vigtigt i første omgang at sondre mellem rettigheder, der har økonomisk værdi og rettigheder uden økonomisk værdi.

Digitale rettigheder med økonomisk værdi

Er der tale om en digital rettighed af økonomisk værdi, f.eks. blogs, karakterer i computerspil etc. er den måde du sikrer denne, den samme måde som du sikrer dine øvrige værdier dvs. hus, bankkonti, bil mv., altså ved oprettelse af et testamente. Du skal i testamentet tage stilling til, hvad der ved din død skal ske med rettigheden, herunder om denne kan og skal videreføres og i bekræftende fald af hvem. Derudover skal der tages stilling til hvem der skal betale afgiften knyttet til den digitale rettighed.

Digitale rettigheder uden økonomisk værdi

Er der derimod tale om digitale rettigheder uden økonomisk værdi, f.eks. den sædvanlige bruger af en Facebook-konto eller en LinkedIn profil, en email-konto eller lign., vil det ofte være mindre relevant at skrive noget specifikt om rettigheden i dit testamentet. Nogle steder opfordres der til, at du i dit testamentet anfører, hvilke konti du har og evt. kodeord mv. Udviklingen går imidlertid hurtigt, og de gennemsnitlige 25 sociale konti hver dansker har i dag, er formentlig ikke de samme om bare få år. Anføres de enkelte konti således i dit testamentet, vil det kræve en løbende opdatering af testamentet, hvilket er uhensigtsmæssigt der hvor der er tale om rettigheder uden økonomisk værdi. Derfor bør orientering ske på anden vis.

Nogle anvender udbudte hjemmesider på nettet til sikring af brugerord og kodeord, andre orienterer de nærmeste pårørende på mere traditionel vis. Det anførte ændrer imidlertid ikke ved, at du kan og bør overveje at skrive nogle mere generelle bemærkninger i testamentet omkring dine ønsker til dit digitale liv – ønsker du at tage dette med dig i graven, eller skal der – hvor det måtte være muligt – oprettes mindesider, og hvem skal foretage evt. administration, hvem skal have adgang til indholdet af dine email-konti mv.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du får taget stilling til, hvad du ønsker der skal ske med dit digitale liv, således at dine ønsker kan efterkommes, og også således der sker en sikring af, at vigtige minder som f.eks. familiefotos ikke forsvinder, fordi de pårørende står og mangler et kodeord.

Er du i tvivl om hvad der skal ske med dit digitale liv så kontakt din lokale Arveretsadvokat.

 

Bobestyrer eller privatskifte?

Skal vi bruge bobestyrer, eller kan vi klare det selv?

Når et dødsbo skal skiftes, benytter de fleste sig af en bobestyrer til at styre processen. Der findes dog også en metode der kaldes privat skifte, hvorved den afdødes familie selv står for at skifte boet.

Der er både fordele og ulemper ved privat skifte, samt formalia der skal være opfyldt.

Fra privat skifte til bobestyrer

Inge og Ole har levet sammen i 50 år, og har sammen tre børn, Henrik, Andreas og Morten. Ole gik bort for mange år siden, og for nylig er også Inge gået bort. Det væsentligste aktiv i Inges formue er en andelsbolig, som en mægler har vurderet til at have en værdi af 1.600.000 kr. Inge skylder stadig 1.200.000 kr. i boligen.

På baggrund af mæglers vurdering vælger børnene at få boet udlagt til privat skifte, da de kan se, at der er 400.000 kr. til deling imellem dem, og de mener godt, at de selv kan administrere boskiftet.

De tager også højde for, at der skal trækkes udgifter fra til mægler og der skal også påtænkes udgifter til begravelsen. Inge har udover boliglånet dog ingen gæld, så de føler sig sikre på, at der vil være et betragteligt beløb til deling imellem de tre.

Efter mægler og begravelsen er betalt, er der 250.000 kr. tilbage og der er husleje hver måned, hvilket beløber sig til 6.000 kr.

Da der er gået seks måneder og andelsboligen stadig ikke er solgt, kommer mægler tilbage og foreslår, at prisen nedsættes til 1.495.000 kr. for at få flere købere på banen.

De 400.000 kr. til deling er nu reduceret til potentielt 150.000 kr. og der er undervejs blevet betalt husleje svarende til 36.000 kr, hvilket de tre børn har betalt af egen lomme, da der ikke er nogen likvider i boet.

Der går yderligere fire måneder og mægler foreslår derfor en yderligere prisnedsættelse på 50.000 kr. så lejligheden nu står til 1.445.000 kr. Beløbet til deling mellem de tre børn er nu reduceret til 100.000 kr. og der er samtidig betalt 60.000 kr. i husleje, hvilket altså efterlader blot 40.000 kr.

Det er nu essentielt, at arvingerne overvejer nøje om de vil fortsætte det private skifte. Hvis andelsboligen ikke er solgt et år efter dødsdagen og arvingerne ikke inden denne dato anmoder om bobestyrerbehandling, så kommer de til at hæfte for betaling af huslejen indtil andelsboligen er solgt.

Hvis boet var behandlet hos bobestyrer, ville arvingerne aldrig kunne komme til at hæfte for noget af den afdødes gæld udover begravelsesomkostningerne herunder ej heller husleje.

Find din nærmeste arveretsadvokat

 

Arveret

Sørg for at sikre hinanden - hvis I bor sammen uden at være gift

Hvis man bor sammen og vil arve hinanden, skal man lave et testamente

Jørgen og Inger har boet sammen i 15 år, de er ikke gift og er i juridisk forstand samlevende. Inger har ikke nogen børn, hvorimod Jørgen har en søn, 26-årige Hans, fra et tidligere forhold.

De har tit talt om, at de skulle kontakte en advokat for at sikre, at den længstlevende vil stå bedst muligt økonomisk, hvis der skulle ske noget med en af dem. Både Jørgen og Inger har dog begge haft den opfattelse, at de ville arve hinanden, når de har boet sammen så længe, og det i kombination med en travl hverdag har gjort, at de aldrig har fået taget kontakt til en advokat.

Pludselig dør Jørgen, og Inger står med ét ansigt til ansigt med arveloven. Hun kan hurtigt konstatere, at samlevende ikke arver hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen – og i øvrigt også uanset hvor mange børn de har sammen.

Ifølge Danske Arveretsadvokater er der ikke noget at sige til, at Jørgen og Inger har haft en opfattelse af, at de automatisk ville arve hinanden, for opfattelsen er meget udbredt, men imidlertid helt forkert.

Hvis man bor sammen og vil arve hinanden, skal man lave et testamente. Da Jørgen og Inger ikke har lavet det, arver Jørgens søn, Hans, alt efter Jørgen. Hans vil end ikke kunne hjælpe Inger med et arveafkald, så Inger vil arve i stedet for – og hvis Hans giver arven til Inger i gave, vil den blive indkomstbeskattet.

Situationen er derfor svær for Inger. Hun havde slet ikke forestillet sig, at hun ville stå i den her situation, hvor hun formentlig bliver nødt til at sælge huset, fordi hun ikke har råd til at sidde i det alene.

Danske Arveretsadvokater råder til, at I som samlevende i tide får snakket med hinanden om arv, herunder også sikring i forhold til jeres pensioner. Kontakt din lokale arveretsadvokat og bliv ordentligt sikret.

Testamente

Afgiftsbesparende testamente efterlader større arv

Vælger man en fond som velgørende organisation, så skal det skrives ind i testamentet, hvad formålet med indsættelsen skal være; for eksempel forskning, udviklingsprojekter vedrørende børn i Afrika eller lignende

Kaj er enlig. Hans nærmeste familie er hans fætter, Mads, og Kaj vil gerne have, at Mads kommer til at arve hele hans formue. Kaj har hørt, at man kan oprette et afgiftsbesparende testamente – 30% løsningen, som den også bliver kaldt nogle steder – hvor Mads vil komme til at arve mere, men han er i tvivl om, hvorvidt det stiller Mads bedre.

Hvis man tager udgangspunkt i, at Kaj har en formue på 1 million kroner den dag, han dør, så vil bundfradraget – det beløb, der er fritaget for boafgift – udgøre 289.000 kroner. Det vil sige, at der er 711.000 kroner tilbage, der skal betales boafgift af – 15 procent – svarende til 106.650 kroner.

Mads er i den dyre afgiftsklasse og skal derfor betale en tillægsboafgift på 25 procent af de 893.350 kroner, svarende til 223.337,50 kroner. Han skal derfor samlet set betale 329.987,50 kroner i afgift.

Det betyder, at Mads’ samlede arv vil blive på 670.012,50 kroner, hvis han arver ud fra et almindeligt testamente. Laver Kaj i stedet for et afgiftsbesparende testamente, hvor en velgørende organisation, der er fritaget for afgift, er sat til at modtaget 30 procent af arven mod at betale den fulde afgift i boet, kommer situationen til at se anderledes ud:

Udgangspunktet er det samme: Formuen er på 1 million kroner. Heraf er 30 procent holdt fri for afgift – det vil sige 300.000 kroner. Bundfradraget udgør også her 289.000 kroner, og den rest, der skal betales afgift af er på 411.000 kroner. Boafgiften på 15 procent udgør 61.650 kroner. Nu er beløbet nede på 638.350 kroner, som der skal betales en tillægsboafgift på 25 procent af; nemlig 159.587,50 kroner. Den samlede afgift bliver på 221.237,50 kroner, som den velgørende institution betaler. Den velgørende institution arver 78.762,50 kroner, og Mads arver med denne model 700.000 kroner.

Med det afgiftsbesparende testamente øger Mads altså sin arv, netto, med 29.987,50 kroner, så Kaj kan roligt benytte sig af den form for testamente, hvis han vil stille Mads bedre. Derudover bliver der givet 78.762,50 kroner til en velgørende organisation – og til sammenligning med det almindelig testamente, så falder bo- og tillægsafgiften her med 108.750 kroner.

Det er i den forbindelse vigtigt at vide, at vælger man en fond som velgørende organisation, så skal det skrives ind i testamentet, hvad formålet med indsættelsen skal være; for eksempel forskning, udviklingsprojekter vedrørende børn i Afrika eller lignende. Skriver man ikke det, kommer midlerne til at tilhøre fondens bundne kapital. Det er ikke nødvendigt at gøre, hvis man vil testamentere de 30 procent til en forening.

Kaj skal i øvrigt huske at tage stilling til, hvad der skal ske med hans forsikringer og pensioner og kan med fordel gøre det i forbindelse med, at han får lavet et testamente.

Arveret

Pensioner, tvangsarv og anfægtelse

Søren og Bente er samlevende. De er begge 74 år. De har været samlevende 3 år, da Søren afgår ved døden. Søren har en søn fra tidligere forhold- Ulrik. Bente har en datter (Lise) fra tidligere forhold.

Søren har i sin pensionsordning indsat Bente som begunstiget.

Søren og Bente bor til leje og ejer hver især en konto med indestående på 30.000 samt sædvanligt indbo. De ejer ikke andet. De har ingen gæld.

I forbindelse med Sørens død modtager Bente en pensionsudbetaling på 500.000 kr. 

Sørens søn Ulrik modtager intet i forbindelse med Sørens død, hvilket han er noget undrende over for.

Svar:
I forhold til forsikringer/pensioner gælder der ikke regler om tvangsarv. Hele udbetalingen sker således til Bente som er indsat som begunstiget.

Ulrik vil kunne anfægte udbetalingen. Der skal imidlertid noget til at få denne tilsidesat. Han kan, hvis han får den tilsidesat som urimelig, maksimalt kunne få et beløb, der svarer til, hvad han ville have fået i tvangsarv, hvis de 500.000 kr. var indgået i dødsboet. 

Afgørende for om udbetalingen kan tilsidesættes er baggrund for begunstigelsen samt de økonomiske forhold. 

Det er derfor vigtigt, at man er klar i forhold til sine ønsker, således risikoen for konflikt mellem ens nærmeste mindskes. Dette gælder både i forhold til testamente og i forhold til begunstigelse på forsikringer/pensioner.

Særligt i forhold til samlevende er det også vigtigt, at der klart anføres om man ønsker sin samlevende indsat som begunstiget, da der gælder særlige regler dels i forhold til hvem der kan anses for samlevende i forhold til begrebet ”nærmeste pårørende” (skal opfylde visse betingelser) og dels i forhold til, hvornår ordningen er oprettet (det er kun i forhold til ordningen oprettet eller ændret væsentligt efter 1.1.2008 at samlever anses for nærmere pårørende foran børn).

Danske Arveretsadvokater opfordrer således til, at du klart tager stilling til hvem der skal være begunstiget på dine forsikrings/pensionsordninger.

Acceptér cookies fra dette site

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser.

Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs om Danske Arveretsadvokaters cookiepolitik her

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies