Medlemmer i bestyrelsen

Advokat Anne Kjærhus Mortensen
Advokat Anne Kjærhus Mortensen
Ret & Råd Århus C v/Grønbæk & Huuse
Østergade 27, 2 th
8000 Aarhus C
Advokat Birgit Ilkjær-Jordan (formand)
Advokat Birgit Ilkjær-Jordan (formand)
Advokatfirmaet Jordan & Løgstrup
Vesterbrogade 33
1620 København V
Advokat Johan Hartmann Stæger
Advokat Johan Hartmann Stæger
BFA Law - Johan Hartmann Stæger
Lyngby Torv 1, 2.
2800 Kongens Lyngby
Advokat Niels Kahlke
Advokat Niels Kahlke
Advokatfirmaet Kahlke
Købmagergade 3, 1
1150 København K
Advokat Vibeke Samuelsen
Advokat Vibeke Samuelsen
Moltke-Leth Advokater, Aktieselskab
Amaliegade 12
1256 København K
Bodil Ravn
Bodil Ravn
Ravn & Olsen Advokater ApS
Haralds Plads 14
8722 Hedensted

Sekretariat

Linda L. Pedersen
Linda L. Pedersen
Danske Arveretsadvokater
Vesterbrogade 32
1620 København V

Om Danske Arveretsadvokater

Danske Arveretsadvokater (Association of Danish Inheritance Lawyers) er en forening af advokater med ca. 300 medlemmer, som er specialister i alle typer af sager, der handler om familieformue, særeje, arv og testamenter og behandling af dødsboer. Foreningen er repræsenteret af brancheorganisationen Danske Advokater.

Løbende efteruddannelse sikrer, at foreningens medlemmerne altid er opdateret på de nyeste regler og bedste praksis for oprettelse af ægtepagter og testamenter. Vores daglige arbejde som eksperter i arv og dødsbobehandling giver os en solid paratviden om, hvordan et dødsbo behandles bedst muligt – også i forhold til skatter og arveafgift.

Du kan rette henvendelse til en arveretsadvokat og få en uforpligtende samtale. Her danner advokaten sig et overblik over, hvilken slags hjælp og rådgivning, der er behov for. Advokaten vil samtidig give et overslag over, hvad rådgivningen vil koste.

Find nærmeste arveretsadvokat

Kontakt bestyrelsen for spørgsmål om medlemskab af foreningen. Årskontingentet i Danske Arveretsadvokater er på 2.000,00 kr. inklusive moms.

Vedtægter for Danske Arveretsadvokater

§1. Foreningens navn er Danske Arveretsadvokater. Foreningens hjemsted er København

Formål
§ 2. Foreningens formål er at varetage fælles, faglige interesser for foreningens medlemmer.

Medlemskredsen
§ 3. Som medlemmer kan optages enhver advokat, som driver virksomhed i Danmark.

Bestyrelsen kan beslutte at ekskludere et medlem.

Eksklusionen kan af den ekskluderede indbringes for foreningens ordinære generalforsamling.

Hæftelse
§ 4. For foreningens forpligtelser hæfter foreningens formue til en hver tid — og ikke de enkelte medlemmer.

Generalforsamlingen
§ 5. Generalforsamlingen udgør foreningens højeste myndighed.

Ordinære generalforsamlinger afholdes inden 1. juli.

Ekstraordinære generalforsamlinger skal afholdes, når bestyrelsen eller revisor finder det hensigtsmæssigt. Endvidere skal ekstraordinære generalforsamlinger indkaldes inden 14 dage, når det til behandling af et bestemt angivet emne skriftligt forlanges overfor bestyrelsen af 10 medlemmer.

Generalforsamling afholdes forskellige steder i landet, efter bestyrelsens valg.

§ 6. Indkaldelse til generalforsamlinger foretages af bestyrelsen ved brev eller e-mail til hvert enkelt medlem med mindst 14 dages varsel og med angivelse af dagsordenen.

Såfremt dagsordenen indeholder forslag til ændring af vedtægterne, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen.

§ 7. Dagsordenen på den ordinære generalforsamling består af følgende punkter:
Valg af dirigent.
Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
Forelæggelse af årsregnskab og beslutning om dettes godkendelse og anvendelse af et eventuelt overskud.
Forelæggelse af budget og vedtagelse af kontingent.
Eventuelle forslag.
Valg af bestyrelse.
Valg af revisor for så vidt han er på valg.
Eventuelt.

§ 8. Ethvert medlem er berettiget til at deltage i generalforsamlingen. Hvert medlem har en stemme.

På generalforsamlingen kan stemmes ved fuldmagt, dog kan ingen deltagere repræsentere mere end 5 stemmer.

§ 9. Generalforsamlingen vælger ved simpel stemmeflerhed en dirigent, der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmøde og stemmeafgivningen.

§ 10. De beslutninger, der træffes på generalforsamlingen, afgøres ved simpel stemmeflerhed.

Ved forslag om vedtægtsændringer eller foreningens ophør, kræves dog, at mindst halvdelen af foreningens medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen og at forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.

Såfremt der ikke på generalforsamlingen er det fornødne antal medlemmer repræsenteret, hvor et af de i stk.2 nævnte forslag er til behandling, men forslaget opnår tilslutning fra 2/3 af de afgivne stemmer, vil forslaget endeligt kunne vedtages på en ny generalforsamling med 2/3 majoritet, uanset antallet af repræsenterede stemmer.

Den i stk. 3 anførte generalforsamling skal afholdes senest 14 dage efter den første generalforsamling.

Fuldmagter til den første generalforsamling anses for at være gældende ved den anden generalforsamling.

Referat af generalforsamlingens forhandlinger og trufne beslutninger indføres i en protokol, der underskrives af dirigenten.

Bestyrelsen
§ 11. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af mindst 3 og højst 7 medlemmer.

Et flertal af bestyrelsens medlemmer samt formanden skal være autoriseret bobestyrer.

Hvert år afgår mindst 2 medlemmer, dog således at der sker lodtrækning, hvis flere medlemmer har samme valganciennitet.

Bestyrelsen forestår den daglige ledelse af foreningen.

Den vælger af sin midte en formand.

Bestyrelsen konstituerer sig efter hver ordinær generalforsamling.

Bestyrelsen afholder møder efter behov, og møderne indkaldes af formanden eller et af et andet bestyrelsesmedlem.

Over forhandlingerne føres en protokol, som underskrives af de medlemmer, der er tilstede på mødet.

Tegningsregel
§ 12. Foreningen tegnes af formanden eller to ordinære bestyrelsesmedlemmer.

Kontingent
§ 13. Til at dække foreningens udgifter opkræves et af generalforsamlingen fastlagt kontingent.

Revision og regnskab
§ 14. Revision af foreningens regnskab foretages af en af generalforsamlingen valgt revisor, der vælges for en periode, indtil generalforsamlingen vælger en ny revisor.

§ 15. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskab løber dog fra stiftelsen til den 31/12-1997.

-- --

Således vedtaget på foreningens ekstraordinære generalforsamling den 14. maj 2012.

Personoplysninger

Danske Arveretsadvokater er den del af Danske Advokater.

Vi  indsamler ikke personhenførbare oplysninger om besøgende på vores website https://www.danskearveretsadvokater.dk/, medmindre den besøgende selv giver os oplysningerne. Al anvendelse af https://www.danskearveretsadvokater.dk/ foregår således anonymt.

Du kan læse mere om personoplysninger og cookies her

Acceptér cookies fra dette site

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser.

Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs om Danske Arveretsadvokaters cookiepolitik her

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies