Arveret

Arveloven

Hvis man ikke har oprettet et testamente, fordeles arven efter arveloven. Det er altså ikke en selv men loven som fastlægger, hvordan arven fordeles.

Med ændringen af arveloven i 2008 har man langt større frihed til at bestemme over, hvem der skal arve. Den moderne familie er ofte sammensat af dine, mine og vores børn - og i mange tilfælde lever man sammen uden at være gift. Arveloven giver ikke mulighed for at gøre børn eller ægtefæller helt arveløse, men giver mulighed for at bestemme over 75% af formuen ved testamente, for eksempel således at ægtefællens arveandel kan forøges betydeligt.  Læs mere om fordelingen af et dødsbo.

De sidste 25% som man ikke kan bestemme over i et testamente kaldes for tvangsarv. Tvangsarvinger er en ægtefælle og børn. Hvis man efterlader sig en ægtefælle og ingen børn tilfalder alle 25% længstlevende. Hvis man kun efterlader sig børn deler de alle 25% som tvangsarv.

Såfremt man både har ægtefælle og børn, har den længstlevende ægtefælle krav på at få halvdelen af tvangsarven og den anden halvdel deles mellem afdødes børn.

Hvis man som forældre har betydelig formue, kan børnenes tvangsarv begrænses til kr.1.240.000 kr. i 2017 pr. forældre.

Danske Arveretsadvokater - Arveklasserne

Som advokater oplever vi, at muligheden for i højere grad at kunne bestemme over hvem, der skal arve, har medført et øget behov for testamenter. Vi anbefaler derfor altid, at et testamente udarbejdes af en specialiseret arveretsadvokat for at sikre dig og dine arvinger bedst muligt.

Du er gift, med børn

Hvis du er gift og har børn, har du mulighed for ved testamente af bestemme over 75% af hvad du efterlader dig. De sidste 25% fordeles med 12,5% til ægtefællen og 12,5% til deling mellem børnene.

De resterende 75% kaldes friarv – fri til at bestemme over via testamente. Hvis ikke du har lavet et testamente, så vil de blive delt med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til børnene.

 

Du er gift, uden børn

Hvis du er gift og ikke har børn (livsarvinger), så arver din ægtefælle efter loven alt hvad du efterlader dig. Dør den længstlevende ægtefælle uden at have giftet sig igen, og uden at have fået børn og uden at have lavet testamente, bliver boet delt, så halvdelen går til ens slægtsarvinger, og den anden halvdel til ens ægtefælles slægtsarvinger. En slægtsarving er familiearvinger, som ikke er livsarvinger - børn eller børnebørn .

Man skal oprette et testamente, hvis man ønsker indflydelse på arvefordelingen.

Du er gift, med sammenbragte børn

Hvis man er gift og har sammenbragte børn, deles formuen som ved familier med fællesbørn. Du har derfor mulighed for ved testamente af bestemme over 75% af hvad du efterlader dig. De sidste 25% fordeles med 12,5% til ægtefællen og 12,5% til deling mellem førstafdødes børn.

De resterende 75% kaldes friarv – fri til at bestemme over via testamente. Hvis ikke du har lavet et testamente, så vil de blive delt med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til førstafdødes børn.

Ved længstlevendes død arver længstlevendes børn den del som længstlevende har arvet efter førstafdøde.

Det betyder, at der sker en væsentlig skævdeling mellem førstafdødes børn og længstlevendes børn. Hvis børn, der arver mest beror på en tilfældighed af, hvem der dør først.

Hvis du lever i en sammenbragt familie med mine, dine og vores børn, kan du vælge at ligestille børnene ved at oprette et testamente. Man kan også vælge at tilgodese sine egne børn frem for ens ægtefælles børn via et testamente som eventuelt kombineres med en ægtepagt.

Du er ugift samlevende og har børn

Hvis du har børn men ingen ægtefælle, arver dine børn alt hvad man efterlader sig til deling. Dør et barn, går arven videre til vedkommendes børn. Dør et barn uden at efterlade sig livsarvinger, fordeles arven mellem ens øvrige børn.

Samleveren arver ingenting efter dig - medmindre du har oprettet et testamente. Det gælder uanset om I har børn eller ej, og uanset hvor længe I har boet sammen.

Efter 2 års samliv skal man ikke betale tillægsboafgift, men alene boafgift af arven mellem papirløse. Denne regel betyder ikke, at der automatisk opstår arveret efter mere end 2 års samliv, da arveretten kun opstår i kraft af et testamente.

Du er ugift samlevende og har ikke børn

Din samlever arver ikke efter dig med mindre du har oprettet et testamente til fordel for din samlever.

Arven efter dig fordeles mellem dine forældre med hver en halvdel. Er den ene af forældrene død, tilfalder arven dennes børn, altså ens søskende. Er ens søskende død, arver ens nevøer og niecer.

Hvis man er enebarn, og ens forældre er døde, arver bedsteforældrene. Er bedsteforældrene også døde, arver ens onkler og tanter. Fætre og kusiner arver derimod ikke. Hvis man ikke efterlader andre familiemedlemmer end fætre og kusiner, tilfalder arven staten. Derfor anbefaler vi, at du får udarbejdet et testamente hos en arveretsadvokat.

Du har børn, du gerne vil begrænse arven til (sorte får)

Hvis man har børn, som man ikke har kontakt til eller af andre årsager ønsker at begrænse arven til, kan man gøre dette via et testamente. Hvis man ikke har taget stilling til arvefordelingen i et testamente, arver et barn, man ikke har kontakt til, på lige fod med øvrige børn og arver derved automatisk en del af formuen.

Du efterlader ingen børn, ægtefælle eller samlever

Hvis man ikke er gift og ikke efterlader sig livsarvinger (børn/børnebørn/oldebørn), arver ens forældre med hver en halvdel. Er den ene af forældrene død, tilfalder arven dennes børn, altså ens søskende. Er ens søskende død, arver ens nevøer og niecer.

Hvis man er enebarn, og ens forældre er døde, arver bedsteforældrene. Er bedsteforældrene også døde, arver ens onkler og tanter. Fætre og kusiner arver derimod ikke. Hvis man ikke efterlader andre familiemedlemmer end fætre og kusiner, tilfalder arven staten. Derfor anbefaler vi, at du får udarbejdet et testamente hos en arveretsadvokat.

Pengegaver og arveforskud

Du har mulighed for at forære dine livsarvinger en kontant, afgiftsfri gave mens du stadig lever. Man kan give en gave på op til 62.900 kr. i 2017.

Du kan bestemme, at en gave - fx i form af penge, værdipapirer, eftergivelse af gæld eller løsøregenstande - skal være modtagerens fælleseje, men du kan også bestemme at gaven skal være særeje. Vær opmærksom på, at få valgt den rigtige sæejeform (link til ordbog om særeje)

Der er i dag ikke nogen forskel på betaling af afgifter vedrørende arveforskud og gaver. Derfor oprettes der ikke så ofte arveforskud længere, men gives alene gaver, som man så tager højde for i et testamente.

Acceptér cookies fra dette site

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser.

Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs om Danske Arveretsadvokaters cookiepolitik her

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies