Top images

 

Når arven ikke er lige delt

Både Lis og Paul havde været gift før, og havde børn fra tidligere forhold. Sammen havde de fået to børn. Men forholdet til børnene var meget forskelligt, og hvor hårdt det end måtte være, besluttede de at oprette et testamente, hvor de ville tilgodese det ene fællesbarn. De tre andre børn ville kun arve deres tvangsarv. Testamentet var blevet udformet af en arveretsadvokat og underskrevet hos en notar - så det var juridisk gyldigt.

Forældrene var klar over, at testamentet kunne foranledige splid blandt de fire søskende. Arven skulle deles i 32 dele og det ene barn ville arve 27/32, hendes helsøster, det andet fællesbarn, ville arve 3/32 del. De to særbørn ville kun arve 1/32. Derfor indsatte de en arveretsadvokaten som bobestyrer i testamentet. Arveretsadvokaten kunne også forklare børnene, hvordan juraen er omkring testamenter. I testamentet omtales børnene som to fællesbørn og to særbørn - altså børn fra tidligere forhold. Mange omtaler økonomien efter en afdød som et dødsbo eller boskifte. Advokater omtaler et dødsbo som et dødsboskifte.

Med en arveretsadvokat som bobestyrer i testamentet sikrede forældrene, at boet ville blive behandlet af en uvildig person, der kunne forklare børnene, hvordan juraen er i forbindelse med testamentet, arven og dødsboskiftet. På den måde var man også sikker på, at det fællesbarn, der stod alene mod sine søskende, ville have en fagperson til at støtte og rådgive sig, og dermed ikke kunne presses til en anden løsning end den forældrene gav udtryk for i testamentet.

Arving eller tvangsarving?
Da Lise og Paul døde, og testamentet blev sendt til børnene, skabte det som forventet  frustrationer og vrede blandt de tre søskende, der kun ville arve tvangsarven. De tre søskende, var ikke enige i testamentets fordeling af arven og ville have den fjerde søskende til at indgå en ny aftale om deling af arven. Bobestyreren mødtes derfor med alle fire søskende til et bomøde for at gennemgå testamentet og arvingernes muligheder.

De tre søskende, der stod til kun at modtage tvangsarven, mente ikke, at testamentets indhold svarede til faderens ønske og mente heller ikke, at testamentet kunne være gyldigt. De lagde derfor op til, at de fire søskende i fællesskab skulle finde en anden løsning.

Bobestyreren kunne slå fast, at forældrene havde underskrevet testamentet hos notaren - en ansat ved byretten, som havde givet en erklæring på testamentet om, at de var i stand til at råde over deres formue. Derfor var testamentet gyldigt, og arven skulle deles efter testamentet, hvis ikke de fire søskende kunne blive enige om en anden løsning og indgå forlig.

Barnet der skulle arve det meste, kendte godt til forældrenes begrundelse for delingen af arven men hun ville ikke fortælle sine søskende om det - for hun var godt klar over, at det ville skabe endnu mere strid. Men hun var heller ikke interesseret i en anden fordeling, end den der var nævnt i testamentet, for hun ville følge forældrenes ønske i testamentet. Derfor havde hun hårdt brug for en arveretsadvokat, der som bobestyrer, kunne forklare juraen i testamentet.

Rådgivning, regler og rettigheder
Bobestyreren forklarede de tre søskende om deres rettigheder og muligheder i forhold til at anlægge en sag i Skifteretten, for at få ændret fordelingen af arven. Når der er uenighed om arvedelingen på et dødsboskifte, skal bobestyreren nemlig komme med et forslag til fordeling og et eventuelt forlig. Det kunne ikke lade sig gøre her, så næste skridt for de tre søskende ville være at anlægge sag ved skifteretten. Man skal selv betale omkostningerne ved at føre sagen, og man skal også påregne, at en sådan retssag tager tid.. Gør de utilfredse arvinger ikke noget, vil bobestyreren gå videre med boets deling, så boet kan blive afsluttet. Hvis boopgørelsen ikke kan godkendes, kan man klage over boopgørelsen til skifteretten. Hovedreglen er, at et dødsboskifte - hvor man benytter en bobestyrer - skal være afsluttet senest 2 år efter dødsfaldet.

Reglerne er sådan, at et privat skiftet dødsbo skal være skiftet senest 1 år efter dødsfaldet. Man skal bl.a vente på, at der har været indrykket annonce i Statstidende, hvor kreditorer har 8 uger til at melde eventuelle krav til dødsboet.

Efter rådgivningen forstod de tre søskende, at testamentet var gyldigt. Selvom de synes, at det var en uretfærdig fordeling af arven, så var fordelingen af arven et ønske fra deres forældre som de ikke  umiddelbart kunne ændre ved.

Hvorfor vælge en bobestyrer?
Hvis man skriver et testamente, og vælger at indsætte en bobestyrer i testamentet, sikrer man at ens ønsker varetages af en uvildig person, der ikke har følelser i klemme, og som kan hjælpe de uenige parter, som ofte er i en svær og følsom situation. Hvis man vælger en Arveretsadvokat er man sikker på, at få en bobestyrer der er specialist i alle regler omkring arv og testamenter.

Find arveretsadvokat


Danske Arveretsadvokater | c/o Danske Advokater  Vesterbrogade 32  1620 København V
Telefon: 33 43 70 00 | info@danskearveretsadvokater.dk | CVR NR. 3457 4944